I mange årtier har virksomheder og organisationer investeret
i digital udvikling. Det har de gjort for at optimere driften økonomisk.
Anderledes forholder det sig med undervisningssektoren.
Investeringen skal modsat give kvalitet i undervisningen ved anvendelse af
digitale ressourcer. Men en langsom start.
I mange år var ikke-didaktiske
digitale læremiddel som fx PowerPoint eneste digitale udvikling. Strukturerede
platforme som fx Itslearning kommer først senere. Det har så været suppleret med
didaktiske digitale læringsmidler som fx fagportaler, læringsspil og iBøger.
Itslearning er sat i gang på mange skoleinstitutioner, men
tilbagemeldingerne fra undervisere er næsten ens: Der bliver ikke fulgt op på
anvendelsen, og anvendelsen er uens. Det er et ledelsesansvar.
Itslearning er et udmærket værktøj til at dele og udvikle
læringspakker med andre undervisere. Det giver inspiration at arbejde med
andre, og udviklingen af platformen for undervisningen bidrager til systematisering og øget overskuelighed af
undervisningsforløbet.
Koblingen mellem underviser/underviser og underviser/elev er
nu til stede.
Men koblingen mellem skoleforløb og praktiksted er ikke
eksisterende. Her kan Portfolio komme ind i billedet. Portfolio er en udmærket måde
at forbinde teori med praksis og omvendt. Kommunikationen mellem undervisere,
elever og praktiksted gør det muligt at rykke den praksisnære undervisning
tættere på. Både under skoleopholdet og i praktikstedet. Men opgaven kræver
ledelse fra skolens side. Der må ikke være et brud i portfolioprocessen på
noget tidspunkt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar