onsdag den 15. april 2020

Digitale læringsplatforme og læremidler


I mange årtier har virksomheder og organisationer investeret i digital udvikling. Det har de gjort for at optimere driften økonomisk.
Anderledes forholder det sig med undervisningssektoren. Investeringen skal modsat give kvalitet i undervisningen ved anvendelse af digitale ressourcer. Men en langsom start. 
I mange år var ikke-didaktiske digitale læremiddel som fx PowerPoint eneste digitale udvikling. Strukturerede platforme som fx Itslearning kommer først senere. Det har så været suppleret med didaktiske digitale læringsmidler som fx fagportaler, læringsspil og iBøger.

Itslearning er sat i gang på mange skoleinstitutioner, men tilbagemeldingerne fra undervisere er næsten ens: Der bliver ikke fulgt op på anvendelsen, og anvendelsen er uens. Det er et ledelsesansvar.
Itslearning er et udmærket værktøj til at dele og udvikle læringspakker med andre undervisere. Det giver inspiration at arbejde med andre, og udviklingen af platformen for undervisningen bidrager til  systematisering og øget overskuelighed af undervisningsforløbet.
Koblingen mellem underviser/underviser og underviser/elev er nu til stede.

Men koblingen mellem skoleforløb og praktiksted er ikke eksisterende. Her kan Portfolio komme ind i billedet. Portfolio er en udmærket måde at forbinde teori med praksis og omvendt. Kommunikationen mellem undervisere, elever og praktiksted gør det muligt at rykke den praksisnære undervisning tættere på. Både under skoleopholdet og i praktikstedet. Men opgaven kræver ledelse fra skolens side. Der må ikke være et brud i portfolioprocessen på noget tidspunkt.

onsdag den 26. februar 2020

Praktik eksperiment i uge 10

Jeg underviser i IT (programmering, databaser, web-udvikling). Intet foregår uden inddragelse af "teknologi". Men problemet/udfordringen ligger i at koble sammenhængene sammen. Det kan være tiden fra grundforløb til hovedforløbene, de forskellige fag, og målpindene for de enkelte fag. Det er opsamlingen for år, dage eller timer. Portfolio kan være en løsning.
I den nuværende undervisning har jeg forsøgt at indføre dagbog som grundlag for en senere rapport aflevering. Det har ikke været en absolut succes. Eleverne har måske ikke forstået sammenhængen mellem dagbog og rapport. Og jeg har ikke fulgt op, evalueret,  på dagbogs-skrivningen.

I uge 10 vil jeg prøve at præcisere det. Jeg indfører blog (www.blogger.com). Alle elever skal skrive i bloggen: Hvad er udfordringen? Hvordan løser/har jeg løst den. Hvis ikke jeg har løst den, hvad skal der så til? (i bloggen kan det noteres med rødt, så det signalerer det skal løses).
Det skal være mit teknologi løft i undervisningen. Didaktik 2.0: Undervisningsloop, med evaluering på blog.

tirsdag den 25. februar 2020

DigiTek og didaktik

Didaktiske modeller for inddragelse af digitale teknologier:

eDidaktik: En mulighed for differentiering af undervisningen. Læringsmål og dannelsesmål foregår i det tempo eleven kan følge. Læreren stiller ekspert viden til rådighed, eleven er modtager (bolderobrer hvis motivationen er med).

TPACK: med eller uden teknologi, men ting skal give mening. En bred vifte af koblingen mellem pædagogisk, teknologisk og faglig viden. Hvis denne læringsform kombineres korrekt, kan det fremme trivslen og og dermed læringen.

Flipped learning: så optager du det på video og behøver kun at sige det en gang. Men følges det op (opsamles, behandles, evalueres) kan det for eleven give ny viden.

Didaktik 2.0: inddrag digitaliseringen hvor det er fornuftigt. Eleven er den didaktiske digitale designer. Men læreren understøtter (stilladserer) i det omfang det er nødvendigt.

tirsdag den 18. februar 2020

DigiTek, teknologi, samfund og dannelse

Hvordan udvikles god undervisningspraksis?
En meget vigtig start er at kunne begå sig med andre. Opføre sige ordentligt, skabe noget, være dannet.

Hvad er dannelse?
Almen dannelse er (Klafki) et ønske om at skabe mennesker, der kan forbedre samfundet. Reflekterende, medbestemmende og handlende. Dannelse er noget, der sker med den enkelte, men det er samtidig noget kollektivt (Illeris). Digital dannelse skal ske gennem en refleksion over, hvad der er op og ned i forhold til fakta. Kritisk, empatisk og evnen til at tænke i sammenhæng.

Hvorfor dannelse?
Det er nødvendigt med digital dannelse for at kunne begå sig i uddannelsen i Danmark. En anden faktor er da også, at den generelle udvikling går i den digitale retning. Her kan nævnes NEM-ID, UNI-login, intern kommunikation som opgaveudlevering/aflevering, sygemeldinger og andre beskeder som er væsentlige for at tage en uddannelse i Danmark. 

Hvordan?
Generelle træk ved undervisningen understøtter elevens almene- og digitale dannelse. Arbejdsformen kobler teori og praksis.
Eleverne indgår i læringsfællesskaber, hvor der er mulighed for videndeling og hvor eleverne oplever at være indbyrdes afhængige.
Eleven har ejerskab for indholdet og kan se koblingen til virkeligheden.
Eleven skal løbende dokumentere produktioner og refleksioner undervejs, f.eks. via en blog.

fredag den 24. januar 2020

Digitale teknologier af Palle Hørlyck Jacobsen

Navn: Palle Hørlyck Jacobsen E-mail: Palle Hørlyck Jacobsen

Palle Hørlyck Jacobsen
Underviser i IT på hovedforløbet på TEC Ballerup. Indenfor programmering, databaser, web-udvikling, windows- og linuxservere. Se mit CV på LinkedIn

Digitale læringsplatforme og læremidler

I mange årtier har virksomheder og organisationer investeret i digital udvikling. Det har de gjort for at optimere driften økonomisk. An...